Klimakanon

Det ligger lige til højrebenet for en kommune at sætte fokus på klima. Og det er uanset om man synes, at klima og miljø er vigtigt eller ej. For i bund og grund handler det om to ting: 1) At minimere generne ved ændringer i vejret for byens borgere og erhverv og 2) At minimere spildet af skattekroner der bruges i relation til kommunens energiforbrug.

Det må i hvert tilfælde være svært som ansvarlig politiker at se sine vælgere i øjnene og sige:

• Det ikke er mit ansvar, at skattepengene spildes ved et unødvendigt højt energiforbrug
• Det er ikke mit ansvar, at planlægge og arbejde for at afbøde problemer for borgerne såsom oversvømmelser og adgang til rent drikkevand.

Og så kan man jo tilføje: Det er ikke mit ansvar, at bidrage til at sikre vilkår og rammer for borgerne 20, 50, 100 år ude i fremtiden.

Fra det perspektiv bør det være de færreste politikere, der helhjertet kan sige, at kommunen ikke har en rolle at spille i forhold til klima. Hvilken og hvor ambitiøs rollen skal være, afhænger meget af de rammer og vilkår den enkelte kommune står i og hvilket formål klimaarbejdet skal tjene.

Noget for enhver smag
Der er vel en 15-20 kommuner herhjemme, der sjæler mediebilledet på klimaområdet. De har flere ting til fælles:

• De er ambitiøse og går ofte efter at blive først, størst eller bedst på deres indsatsområde
• De er drevet af politisk vilje til projektet
• Initiativet er ofte mere eller mindre kommet fra toppen
• Ofte bruges klima som løftestang for en mere lokalpolitisk dagsorden såsom tiltrækning af videnintensive virksomheder, arbejdskraft, medarbejdere, branding, redefinering og fornyelse af selvforståelse, turisme, løsning af sociale problemer mv.
• De har alle sammen meget vidtgående målsætninger og gang i store projekter der går videre end hvad der er direkte lønsomt i første omgang.

Men der er også plads til, at arbejde med klima på et mere afdæmpet niveau. Et niveau hvor der er fokus på, at realisere alle de umiddelbare fordele og lønsomme projekter. Og hvor man gennemtænker og igangsætter de langsigtede initiativer, der skal sikre tilpasning til forandringerne i klimaet.

Og hvor arbejdet sættes i gang før snarere end senere – for senere bliver snart for sent!

Hvis alle kommuner gjorde det og var færdige med de umiddelbart lønsomme reduktionsprojekter inden 2015, så ville vi være kommet et stort stykke nærmere de nationale reduktionsmål. Og kommunerne ville spare mange penge!

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil vi i gennemsnit kunne hente en 30 % reduktion af varmeforbruget i bygninger (Læs rapporten her) og det samme skulle ifølge SBI gælder for elforbruget.

Og det er værd at bemærke, at besparelser er på den ofte så trængte drift/serviceramme i kommuner. Hvorimod de nødvendige investeringer overvejende kan trækkes på anlægsbudgettet. Eller lånefinansieres eller den for mange meget interessante ESCO-model (Energy Service Companies – en model hvor en virksomhed finansierer energirenoveringer mod, at få besparelserne i en årrække). Der kan tænkes mange mulige finansieringsformer, og senere vil jeg vende tilbage med et indlæg om finansieringsstrategier for klimaarbejdet.

Så et velstruktureret arbejde med klimaområdet kan minimere de negative påvirkninger for byens borgere og erhvervsliv, som klimaændringerne giver. Og samtidig udnytte de muligheder for økonomiske gevinster og renovering af institutioner, skoler mv. som et fokus på klima kan give. Strategien skal selvfølgelig samle og bygge videre på, de mange initiativer kommunen allerede har i gang omkring energieffektiviseringer og håndtering af regn- og kloakvand mv.

Dette indlæg blev skrevet onsdag, 19. december 2007 kl. 08:44 og er gemt i Klima generelt. Du kan følge kommentarerne til indlægget via følgende feed: RSS 2.0. Både kommentarer og pings er lukket i øjeblikket.