Klimakanon

Danmark har en nøglerolle i de kommende internationale klimaforhandlinger i kraft af værtskabet. Styrken i vores argumentation vil i høj grad være påvirket af, hvilken opfattelse andre lande har af Danmarks indsats. Derfor virker det umiddelbart besynderligt, at regeringen har gjort så stort et nummer af at tale EU´s nationale målsætninger ned.

At sige hvad man gør og gøre hvad man siger signalerer anstændighed og plejer at give en vis respekt. Det gør sig i høj grad også gældende i svære forhandlinger, hvor tillid og gode relationer er altafgørende. Til trods for at de ord næsten har været synonym på Anders Fogh , så fristes jeg til at tro, at de er ved at glide ud af hans ordforråd. I starten af 2007 talte han om, at han ville arbejde for at EU skulle forpligte sig til en CO2 reduktion på 30 %. Den sidste måned har han og regeringen så angrebet EU’s forslag om at Danmark, som er en af de største CO2 udledere, også skal reducere mest.

Ikke et smukt syn, og særligt ikke når det nu står klart, at regeringen har haft en rapport der klart viste, at målene kan mere end nås for 0,1 % af Brutto Nationalproduktet . [28. januar er rapportene offentliggjort og kan læses nu] Der er altså rig mulighed for, at vise vejen og skabe respekt om Danmarks klimaarbejde – med andre ord, mulighed for at gøre det vi siger.

Det var rart at Danmark igen var ved at indtage en rolle forrest i feltet, men det skulle så heller ikke holde denne gang. Men måske er der noget godt i det alligevel.

Lige børn leger bedst?
En stor del af de lande der grundlæggende ønsker en aftale, de vil utvivlsomt finde deres leder iblandt lande, der både siger og gør en indsats. Overfor denne gruppe er regeringens træk i de seneste par måneder ikke fremmende for Fogh ´s ønske om at blive den statsmand der samler og leder flokken.

Men de lande der for alvor udgør problemet (USA og Canada i første omgang) vil måske ikke gå efter dydsmønstret som deres samlende kraft. Set i det lys kan det noget pinlige forsøg på at tale Danmarks forpligtelse ned måske gå hen og blive en fordel.

Man kan jo så spørge sig selv om det var tilsigtet eller ej?

De fleste beslutninger har indvirkning på forbruget af energi, eller hvordan vi er gearet til fremtidige ændringer i klimaet. Derfor bør klima tænkes ind i alle beslutninger, ligesom det er tilfældet med økonomi. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter alle muligheder og samtidig være bevist om konsekvenserne af vores beslutninger.

Om det er køb af vare/serviceydelser, reparationer, udbygning af produktsortiment/serviceområde eller sågar indskrænkninger i forretningen, så har det indvirkning på forbruget af energi og i nogle tilfældet også mulighederne for tilpasning til klimaforandringerne.

Betragtninger om energiforbruget skal dække både produktion, forbrug og bortskaffelse. Her kan totaløkonomiske betragtninger være et værktøj til at hjælpe beslutningstagerne et stykke af vejen. Ideelt set ville beslutningen hvile på livscyklusanalyser, men blot det at tænke i de tre overordnede livscyklusfaser hjælper.

Eksempelvis kan en beslutning om at udvide en parkeringsplads ikke umiddelbart syntes at have nogen klimavinkel. Men når der alligevel graves og anlægges, så kan dræn og afløb med fordel fremtidssikres i forhold til stigende mængder nedbør. Og måske det på længere sigt vil være en god investering, at styrke afvandingen af hele området når man nu er i gang. Det minimerer risikoen for oversvømmelser og overløb i kloakken. Derudover har valg af underlag betydning for energiforbruget til fremstilling og naturligvis levetiden på hele pladsen

Erfaringer fra kommunerne
En række kommuner laver systematisk miljøvurderinger af alle indstillinger til politikerne. De erfaringer kan danne grundlag for, hvordan klima kan indarbejdes i beslutningsprocessen i såvel private som offentlige virksomheder.

Dermed vil medarbejdere blive tvunget til, at forholde sig til konsekvensen af de indstillinger til beslutning de laver til ledelsen. Det betyder ikke, at der ikke ”må” tages beslutninger der har negativ påvirkning for klimaarbejdet, men blot at beslutninger med så vel positive som negative konsekvenser tages bevist.

Modellen kunne oplagt være baseret på et screeningsværktøj, der klassificerer graden af klimaorienterede konsekvenser ved beslutningen. På den baggrund udvælges de mest effektfulde områder, hvor der så skal arbejdes videre med konsekvenser og muligheder.

Nogle få virksomheder er begyndt at realisere potentialet. Men de fleste er ikke rigtig kommet i gang endnu. Klimaområdet indeholder et massivt potentiale for erhvervslivet – og vel og mærket for en langt større del af erhvervslivet end de fleste øjensynligt går og tror. Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift

Flere store virksomheder såsom Novo Nordisk og Grundfos har sadlet om og gjort klima til en strategisk faktor i kernen af deres forretningsstrategi. Lavere udgifter (i lighed med hvad kommunerne kan opnå), bedre omdømme, miljøforbedringer og forventningerne om bedre salg ligger forude. Win-Win-Win-Win – så kan man vel ikke forlange det så meget bedre!

Muligheder for de fleste
Producenter af udstyr til energiproduktion kan åbenlyst sætte klima og energioptimering højt på dagsordnen – og gør det også i stigende grad. Ligeså oplagt vil jeg mene, at det er for byggeindustrien og producenterne af biler og lastbiler. Bygninger og transport står tilsammen for mere end 60 % af den danske udledning af CO2. Her går det desværre lidt langsommere med at få klima og energiforbrug prioriteret.

De fleste andre produkter og serviceydelser vil ligeledes kunne produceres og markedsføres som vare med en lav ”CO2-gæld”. I takt med at bygninger og processer energioptimeres, og de let tilgængelige tiltag med kort tilbagebetalingstid dermed er gennemført, stiger behovet for at fokusere på hvilke produkter og serviceydelser, der købes. Ligeledes vil der blive købt klimabevist ind for at undgå dårlige pressesager.

Innovation og udvikling af nye produkter og ydelser kræver ofte finansiering, så der er også forretningsmuligheder for finansieringsbranchen indenfor klimaområdet.

Holdningsmæssigt paradigmeskift
Vi har det meste af det, der skal til!

Metoderne til at opgøre energiforbruget i et livscyklusperspektiv er efterhånden ganske veludviklede og ekspertisen til at gennemføre sådanne analyser findes i Danmark (eks. 2.0 LCA Consultants, LCA-centret, FORCE Techology og COWI).

Der findes i et vist omfang standarddata for udvalgte produkter, hvilket gør det let og billigt at få lavet en LCA screening. Og der er flere data på vej.

Danmarks værtskab for klimatopmødet i slutningen af 2009 giver nærmest endeløs adgang til medieomtale og et udstillingsvindue til verden. Og hvis EU-kommissionen får sine tanker igennem om reduktionsmål for de enkelte EU-lande, så vil dem med mest brug for klimaløsninger også være dem med penge.

Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift hos danske virksomheder. Topledelsen skal reelt erkende, at der er forretningsmuligheder i miljø og klima og dermed sætte deres forretningssans og innovative evner ind på sagen.