Klimakanon

For kort tid siden besluttede regeringen, at de 1000 største danske virksomheder skal til at afrapportere deres CSR-initiativer som en del af ledelsesberetningen. Det er et interessant initiativ, der kan være med til at fange topledelsen opmærksomhed på CSR. Og en væsentlig del af CSR i dag, er klima!

Dermed er vejen banet for, at topledelsen aktivt skal forholde sig til virksomhedens sociale ansvar og klimaindsats. Mit håb er, at det kan sætte gang i CSR og klimaarbejde hos de store virksomheder som ikke for alvor er kommet i gang endnu.

Det vil være helt oplagt at lægge den kommende ISO-standard om social ansvarlighed (ISO-26000) som fundament for hele CSR indsatsen. Men skal det blive rigtig interessant for virksomhederne, så skal CSR og klima også behandles som det forretningspotentiale det er. Jeg tror, at de virksomheder der formår at have en aktive CSR og klimastrategi, der integrerer og styrker virksomhedens kerneforretning vil blive morgendagens vindere.

Men at skabe gode resultater omkring social ansvarlighed og klima – såvel fra et CSR som forretningsperspektiv – kræver nye typer af partnerskaber og arbejdsformer. Det bliver ikke nemt at omstille virksomhederne til denne virkelighed. Men de flest af de interessante løsninger omkring CSR og klima kommer i dag ud af partnerskaber på tværs af organisationer og værdier.

Det er nødvendigt fordi problemstillingerne er så komplekse og påvirker mange dele af samfundet. De gode løsninger kræver derfor viden og indsigt fra mange vinkler, hvilket det selvsagt er svært at have i en og samme virksomhed.
Som eksempel på nye partnerskaber kan nævnes WWF og herhjemme Danmarks Naturfredningsforening, der går sammen med virksomheder og kommuner. Men også virksomheder der normalt ikke arbejder sammen begynder at gå sammen og skabe resultater (eks. DONG Energy og Nissan i Shai Agassi’s Project Better Place om elbiler). Endnu er det på spæde stadier, men det viser vejen frem.

Netop derfor er jeg også i gang med et udviklingsprojekt sammen med nogle partnere, med det formål at kunne tilbyde helhedsorienteret rådgivning om såvel fundament for CSR og klimaarbejde som forretningsmæssig udvikling på de to områder. Det bliver spændende at bidrage til at skabe resultater her også.

Jeg har fornøjelsen af at være med i det projekt, der skal udvikle en ny såkaldt CO2-beregner ti l kommunerne. Projektet er nu for alvor i gang, og det tegner godt. Vi tester værktøjet i sensommeren, og det skulle være klar til brug i efteråret.

Selve beregneren bygger på den standard, staten bruger til at afrapportere de nationale drivhusgasopgørelser til FN og EU. Derudover bliver der lavet et virkemiddelkatalog, der skal hjælpe kommunerne med, hvordan de kan reducerer deres udledninger.

En af de største udfordringer ligger i at sikre, at opgørelsen får en fornuftig allokering af såvel positive som negative bidrag, der går på tværs af kommunegrænser. Hvem skal eks. krediteres for vindmøller, der står i en kommune, men som sender strøm ud det fælles net? Og hvem skal belastes af et kraftværk, der ligeledes ligger i en kommune, men producerer til mange?

Forbrug og klima
I det første udkast til beregneren er der desværre ikke lagt op til, at forbrug af varer og service skal medregnes på nogen måde. Jeg syntes, det er problematisk helt at afkoble forbrug fra opgørelsen af drivhusgasser, når nu værktøjet skal forholde sig til udledninger fra kommunerne som geografiske enheder. Jeg ved godt, at det ikke er ligefrem at kortlægge, men jeg ser en risiko for, at det betyder, at færre kommuner vil kaste sig over at forsøge at påvirke borger i forhold til brug-og-smid-væk mentaliteten. Og på sigt kommer vi ikke uden om at skulle se på vores personlige forbrug.
Om ikke andet kunne det opgøres via nationale gennemsnitstal. Så vil det da komme frem i lyset. Det vil naturligvis ikke give mulighed for at se sammenhængen mellem konkrete initiativer ude lokalt og en faldende mængde drivhusgas i de efterfølgende målinger. Men det mindsker risikoen for, at det efterlades i glemslens mørke.

Men når det er sagt, så syntes jeg at projektet er kommet godt fra start, og jeg tror på, at vi ender med et godt resultat, som kommunerne vil kunne bruge og få stor glæde af.

Det er Kommunernes Landsforening og Klima- og Energiministeriet, der står bag projektet. COWI er projektkonsulenter på opgaven med Danmarks Miljøundersøgelser som hjernen bag selve beregneren. Derudover er der en arbejdsgruppe, der skal sikre kontakt til virkeligheden, hvoraf jeg så er en af deltagerne. Den består af repræsentanter fra fem kommuner, der på forskellig vis har erfaringer med klima og med CO2-opgørelser. Jeg er med pga. mit arbejde for Brøndby Kommune.

—————-

Du har mulighed for, at få tilsendt en mail når der kommer nye indlæg på siden.

Du tilmelder dig servicen her

Klimaarbejdet er en ledelsesmæssig udfordring, kunne man læse i Berlingske Tidende Business forleden. Jeg er helt enig, men vil supplere med at sige, at det ledelsesmæssige engagement er afgørende for virkelig at få succes med klimaarbejdet.

Hvis klimaarbejdet for alvor skal bære frugt, skal det integreres i kerneområdet af forretningen – og det gælder hvad enten, det er en traditionel eller en offentlig virksomhed. Det betyder ikke, at virksomheden skal konverteres til at være 100 % grøn, men at klima skal indtænkes strategisk i kerneforretningen for at kunne komme ud i de rette mængder på de rette tidspunkter.

Det er der også flere og flere virksomhedsledere for indser. Arla, Novo Nordisk, Den Danske Bank, Grundfoss og Københavns Lufthavn er eksempler på virksomheder, hvor klima er blevet et anlæggende for topledelsen.

Risikostyring og forretning
De to ord mener jeg er hovedårsagen til, at ledere ser et behov for at beskæftige sig med klima. På den ene side handler det om at mindske risikoen for dårlig omtale og for at blive valgt fra i forhold til mere klimabevidste konkurrenter. Og nok så vigtigt i øjeblikket så handler det også om, at mindske risikoen for at blive valgt fra af kommende medarbejdere på grund for dårlig performance på et område, der har stor bevågenhed i disse år.

På den anden side handler det om at skabe forretninger og fortjenester. Klima kan blive en driver til forretning på linje med andre CSR (corperate social responsibility) temaer, der bidrager til et godt omdømme. Det kan også blive en driver ved, at skabe forbedrede produkter eller helt nye produkter der i højere grad matcher forbrugernes interesse/krav om produkter, der i brugsfasen (men også produktion og bortskaffelse) bruger mindre energi.

Derudover er der som skrevet før mange penge at spare ved at reducere og optimere energiforbruget. For en virksomhed som Arla må det være en væsentlig faktor i deres klimaarbejde. De har som mål at sænke udledningen af CO2 med 25 % via energieffektiviseringer. Som landets 5. største forbruger af energi vil det være noget, der virkelig kan se på bundlinjen.

Hvad enten det drejer sig om risikostyring eller forretningsudvikling, så er det så ”tunge” områder, at det i udpræget grad er tilknyttet de øvre ledelseslag i organisationen. Derfor bør flere virksomheder (offentlige som private) sætte klima på dagsordenen på topledelsesniveau.

Money makes the world go around siger man. Og det er jo ikke helt forkert, og derfor sidder finanssektoren med store muligheder for at påvirker omstillingen af samfundet, så det udleder væsentligt færre drivhusgasser.

Og for sektoren som et hele er der samtidig gode forretningsmuligheder i det. Der er dels muligheder for at styre og minimere risikoen ved udlån af penge eksempelvis til boliger. Tænk blot på hvad et stigende antal episoder med ekstrem regn vil betyder for mængden af skader og den samlede værdi af boliger i lavtliggende områder.

Mindst ligeså interessant er de potentialer, der ligger i salg af grønne finansprodukter, hjemtagning af gevinster på investeringer i miljøvenlige virksomheder og teknologier samt handel med CO2-kvoter. Dertil kommer de muligheder, der er for at styrke den enkelte virksomheds image i befolkningen. Jeg tror, at mange banker og realkreditinstitutter gerne vil have lidt goodwill at trække på, når de år efter år skal fremlægge regnskaber med kæmpe overskud overfor deres kunder.

Herhjemme er det mest den Danske Bank, der er kommet i gang indtil nu. Men internationalt set er der mange eksempler på finansvirksomheder, der rykker på dette område. Der er brug for at gennemtænke forretningsmulighederne og integrere klima som et område i kerneforretningen. Det betyder ikke, at hver enkelt finansvirksomhed skal minde om Merkurbank, men blot at alle skal forholde sig til udviklingen og udvikle en streng i produktporteføljen.

Derudover kan og bør de enkelte virksomheder arbejde med at reducere deres eget energiforbrug, og hente de gevinster der ligger heri. Samtidig vil det styrke virksomhedens image overfor såvel nuværende som kommende kunder og medarbejdere.

—————-

Du har mulighed for, at få tilsendt en mail når der kommer nye indlæg på siden.

Du tilmelder dig servicen her

Transport koster næsten igen penge i dag, og vi kan få kulinariske oplevelser og produkter fra hele verden til konkurrencedygtige priser. Desværre betyder det også, at alle vare transporteres væsentlig længere. Vores indkøb bidrager derfor mere og mere til de globale klimaforandringer. Men hvis vi vil, kan vi hver især minimere problemet.

I går fik jeg en sms, der opfordrede til ikke at købe påskelam fra Australien, da de skamferer deres dyr. En sympatisk opfordring vil jeg umiddelbart mene men også et dugfrisk eksempel på mønstrene i fødevareproduktionen i dag.

Jeg mener, at vi må spørge os selv om det snedige i at transportere eksempelvis lammekød halvvejs rundt om jorden, når nu der findes masser af lam i Danmark og andre steder i Europa.

Er den i zonen?
For at få gøre det lidt lettere at købe ind privat har jeg udviklet en lille model, som vi handler ind efter på hjemmefronten. Problemet er ofte, at man i købssituationen skal stå og afveje, om en vare er produceret for langt væk eller ej. Og dertil kommer det klassiske problem – hvad er bedst danske pesticidprodukter eller udenlandske økologiske?

Vi køber i vidt omfang økologisk, men giver det mening at købe økologiske æbler fra Argentina – ikke rigtigt!

Derfor delte jeg verden i tre zoner.

1. Danmark
2. EU og resten af Skandinavien
3. Resten af verden

Vi minimerer i stort omfang indkøb fra zone 3. Det er kun produkter, vi meget gerne vil have og som ikke produceres i zone 1 eller 2. Det er eksempelvis kaffe og bananer, der så til gengæld i videst muligt omfang skal være økologiske og fair trade. Mens produkter som frugt, grønt, kød og vin der også laves i zone 1 og 2 ikke skal ned i kurven. Det skal sige, at vi have et ”gravide har vetoret” princip, hvilket nok er bedst for alle:-)

Zone 1 og 2 er de acceptable zoner med en klar prioritering af zone 1. Derudover kommer at produkterne helst skal være økologiske. Det betyder også, at en økologisk zone 2 agurk slår en pesticidagurk fra zone 1. Tilsvarende gælder ikke fra zone 3 til 2

Det lyder måske omstændigt, men hvis du er en af den slags forbrugere, der overvejer hvad der puttes i kurven, så kan du sikkert også nikke genkendende til nogle af overvejelser. Og når jeg står i supermarkedet på vej hjem sammen med børnene, så skal det bare være nemt. Så er klare regler vejen frem.

Det betyder selvfølgelig, at der er nogle ting vi ikke længere køber. Og at vi bliver nød til at lære at spise mere årstidsbevist. Det kan nogle gange være en udfordring, men den prøver vi så at arbejde med.

Jeg er godt klar over, at på nogle kvotebelagte fødevare er det nærmest umuligt at gøre noget, men om ikke andet kan jeg sige, at jeg ikke ønsker at bidrage til problemet. Og det er rart!

—————-

Du har mulighed for, at få tilsendt en mail når der kommer nye indlæg på siden.

Du tilmelder dig servicen her

I slutningen af sidste uge var jeg til konferencen ”Energi og Miljø 08”. Jeg noterede mig hvilket ordvalg, alle de indledende oplægsholdere brugte. Tre ud af fire var overvejende negative i beskrivelsen af de udfordringer, der ligger forude. Og med meget lidt fokus på mulighederne! Hvad mon sælger bedst i længden?

Som faste læsere af denne blog ved, så lægger jeg stor vægt på at søge efter muligheder og forfølge dem i arbejdet med klimaområdet. Uanset om der er fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser, eller tilpasse os til de forandringer der ligger forude.

Gennem mit job som konsulent og diskussioner med medarbejdere i snart sagt alle typer organisationer kan jeg se, at denne tilgang virker appellerende. Særligt blandt beslutningstagere vækker det interesse at afhjælpe et problem og skabe fordele på samme tid.

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har brugt energi på at tænke i de baner. Men jeg syntes, at der er behov for at huske at fortælle om ”forsiden af medaljen” også. Og særligt på konferencer mv. hvor nye ideer og samarbejde opstår. For de skulle jo gerne også have de positive elementer i sig.

Måske jeg burde forsøge at komme på talerlisten med den positive historie om klima?

P.S. Temaet var energieffektiviseringer og bortset fra det med de negative linier i de overordnede indlæg, så var der mange interessante bidrag og mennesker.

Jeg tager hatten af for Storbritanniens regering, der er ved at udforme verdens strengeste og mest ambitiøse krav i forhold til CO2-udledninger fra huse. Et godt eksempel på at krav bliver en til en vision, som alle relevante parter kan samles om at opfylde.

Det er historien om at ville sætte en mand på månen bare i mindre målestok. Men udmeldingen fra briterne er lavet af det rigtige stof – det der for alvor sætter gang i innovation og udvikling.

I dagens udgave af Ingeniørens netavis kan man læse følgende:

” Boligminister Caroline Flint er ifølge flere britiske medier på vej med nye regler, som vil gøre det helt forbudt for nye bygninger opført efter 2016 at udlede så meget som et enkelt gram CO2.

Dermed stiller briterne ikke blot krav om, at de nye huse skal isoleres væsentligt bedre end den eksisterende bygningsmasse. De er også tvunget til at have deres egen energiforsyning fra vedvarende kilder. De gør kravene til de skrappeste i verden.”

Det er da til at forstå. Det er ikke i dag muligt at leve op til kravet, hvilket briterne også selv godt er klar over. Men det er ikke udenfor rækkevidde, hvis der virkelig er interesse og opbakning til at nå målet. Det viser et citat sidst i artiklen også.

”Direktør Dan Labbad fra Lend Lease Europe, der ifølge Independent er en af de største developere i verden, kalder regeringens mål for »udfordrende uden at være urimelige«.”

Industrien er med
Interessant nok bakker industrien ifølge artiklen initiativet op. I mine øje er det heller ikke så mærkeligt. Uanset om de når målet eller ”kun” kommer tæt på, så er der udsigt til salg af know-how og konkrete projekter for svimlende beløb for de virksomheder, der kan levere sådan en vare.

Tænk hvis den danske regering kom ud med et krav eller en vision i den klasse og bakkede det op med de relevante midler og initiativer. Det ville åbne for innovation og forretningsudvikling i den helt store stil.

Hvordan mon den danske industri ville reagere på sådan et udspil?

Der er grundlæggende to sider at justere på, når udledningen af drivhusgasser skal ned. Enten skal der bruges mindre energi, eller også skal energiproduktionen i mindre grad påvirke klimaet. For langt de fleste vil der være et stort potentiale i reduktion af energiforbruget. Samtidig minimerer det konsekvenserne af svingende energipriser.

Debatten om udvikling af alternativer til fossile energiproduktion fylder en del iblandt politikere, forskere og i medierne. Og med rette; for på den lange bane er det helt afgørende, at der udvikles alternativer der reelt kan leve op til den efterspørgsel efter energi, verden har.

Jeg har igennem noget tid ment, at der er en tendens til at undervurdere potentialet i at reducere forbruget af energi. Børsen bringer i dag en artikel om en ny rapport der bekræfter dette. I artiklen hedder det:
”Der er mulighed for at nå halvdelen af de CO2-reduktioner, FN anbefaler, uden økonomiske omkostninger. En ny rapport fra McKinsey Global Institute beskriver hvordan.” og videre ”Midlet til dette mål er en realisering af de simpleste, billigste og mest rentable energibesparelser.”

Det er vigtigt, at sådan et budskab kommer ud. Særligt fordi besparelserne er en kontant og god måde for såvel virksomheder som kommuner at komme i gang på. Det er konkret og lokalt samt relativt nemt at gå til. Dermed egner det sig godt til at få nogle erfaringer med klimaarbejdet inden, man eventuelt kaster sig ud i mere avancerede projekter. Derudover lægger det grundstenene til at begynde at indarbejde klima i kommunikations- og marketingsarbejdet og dermed høste frugten af arbejdet.

IPR-modellen
Der er mange måder at starte på. Jeg har udviklet en lille overordnet model for Identifikation af Potentiale for Reduktion (IPR-modellen) som jeg bruger i mit arbejde med klima via mit firma Steinhausen!. Det gælder om at eftersøge potentiale i nogle steps.

1. Bygningsmassen
2. Transport
3. Spildevandssystemer (for kommuner)
4. Valg/indkøb af råvare (afhængigt af produktportefølgen)
5. Procesoptimering

Via målrettet arbejde med denne model kan der i langt de fleste tilfælde identificeres en lang række mulige indsatsområder. Derefter kan de mest effektfulde og økonomisk interessante gennemføres.

Et stigende antal store virksomheder, EU, Danmark og stadig flere kommuner beslutter at reducere udledning af drivhusgasser fra deres aktiviteter. Derved skaber de et marked for produkter og serviceydelser, der resulterer i færre udledninger af drivhusgasser i forbindelse med produktion, forbrug og bortskaffelse. Er din virksomhed klar til det nye marked?

Markedet er i sin spæde start nu, men det vil vokse, og vinderne bliver de virksomheder, der i tide har fået gang i den bæredygtige innovation. Der skal udvikles produkter og serviceydelser, der kun i beskedent omfang skaber udledninger af drivhusgasser fra produktion, forbrug og bortskaffelse. Og det skal kommunikeres ud.

Løftestang for innovation
Min opfordring er, at bruge klimaproblematikken som en slags løftestang for innovation ved at omdefinere rammerne for hvor meget drivhusgas produkter og ydelser må udlede under produktion, brug og bortskaffelse. Brug disse rammer til at inspirere og udfordre tænkningen omkring måden I driver forretning på.

En ting er, at forstå de ændrede betingelser; en anden at omsætte det til innovation. Det er noget, der skal arbejdes målrettet med. Der er derfor brug for, at begrebet bæredygtig innovation kommer på dagsordenen.

Noget af det første der skal styr på er målsætning og ambitionsniveau. Er målet at udvikle et koncept, en prototype eller et færdigt produkt? Og skal det ende med en ekstra streng i produktkataloget eller overtage det nuværende?

Fokuser
Det kan måske være fristende at tænke, at vi skal helt forfra og så rydde bordet og lade det være startstedet for processen. Men et mindst ligeså godt startsted er, at søge størst mulig effekt for mindst muligt indsats. Eller med andre ord: Hvor er virksomheden tættest på målet.

I skal derfor se på elementerne i jeres produktportefølje og sætte spørgsmålstegn ved hvilke elementer der skal:

• Fortsætte uændret?
• Justeres lidt?
• Skæres væk? (og dermed nedsætte udgifter og frigive ressourcer)
• Udvikles?

Justeringer og udvikling kan både være at mindske påvirkningen af det samme produkt eller service. Men det kan også være at udvikle en ny måde at give den samme funktionalitet eller service på. Cykelbude er et eksempel på, at den samme service leveres med væsentlig mindre miljøpåvirkning.

Ved at gennemføre sådan en øvelse vil det står klart, hvilke elementer der skal arbejdes videre med.
 
Ressourcer
Resultatet af ovenstående analyser skal stilles overfor behovet for ressourcer (viden, hænder og økonomi) der er nødvendige for, at I kan gennemføre projektet. Dermed bliver det relevant at stille spørgsmål om, hvorvidt udviklingsarbejdet er noget, virksomheden kan løfte alene, eller om det kræver samarbejde med andre virksomheder mv. Alternativt om I ønsker at købe ydelsen ude i byen.

Kortlæg hvem der kunne være mulige samarbejdspartnere og derefter hvilke ressourcer alle inklusiv jer selv kan bidrage med. Det vil skabe et overblik over, om det ressourcemæssige grundlag er stærkt nok, og hvem I i givet fald skal søge samarbejde med.

Herefter skal I samle de involverede mennesker, og selve ideudvikling kan begynde. Der er mange modeller for hvordan sådan en proces kan forløbe, så der er rig mulighed for at hente hjælp til den del også. Som et alternativ kan en konsulent bringes på banen til at hjælpe jer med hele processen.

Tænk klima ind i markedsføring og salg
Når de reelle forbedringer er opnået, og virksomheden kan tilbyde produkter eller ydelser til klimabevidst kunder, skal det indarbejdes i jeres markedsføring og salg. Det kan virke banalt og selvindlysende. Men fakta er, at mange virksomheder har lavet en række gode miljøtiltag uden at få den fortjente kredit ud af det netop fordi, det ikke er blevet ordentligt indarbejdet i markedsføring og salg.

Mange vil mene, at deres produkt eller ydelse ikke skal markedsføres som et grønt produkt og derfor blive miljøelementer slet ikke tænkt ind. Men blot fordi miljø og klima ikke skal være den fremherskende del i en strategi, kan det fint indarbejdes som en del af værdien ved jeres produkt. Find den rette dossering for jer og sørg for, at indarbejd det i salgsmateriale og salgstræningen af jeres folk. På den måde kan din virksomhed også få glæde af det nye marked.

De fleste beslutninger har indvirkning på forbruget af energi, eller hvordan vi er gearet til fremtidige ændringer i klimaet. Derfor bør klima tænkes ind i alle beslutninger, ligesom det er tilfældet med økonomi. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter alle muligheder og samtidig være bevist om konsekvenserne af vores beslutninger.

Om det er køb af vare/serviceydelser, reparationer, udbygning af produktsortiment/serviceområde eller sågar indskrænkninger i forretningen, så har det indvirkning på forbruget af energi og i nogle tilfældet også mulighederne for tilpasning til klimaforandringerne.

Betragtninger om energiforbruget skal dække både produktion, forbrug og bortskaffelse. Her kan totaløkonomiske betragtninger være et værktøj til at hjælpe beslutningstagerne et stykke af vejen. Ideelt set ville beslutningen hvile på livscyklusanalyser, men blot det at tænke i de tre overordnede livscyklusfaser hjælper.

Eksempelvis kan en beslutning om at udvide en parkeringsplads ikke umiddelbart syntes at have nogen klimavinkel. Men når der alligevel graves og anlægges, så kan dræn og afløb med fordel fremtidssikres i forhold til stigende mængder nedbør. Og måske det på længere sigt vil være en god investering, at styrke afvandingen af hele området når man nu er i gang. Det minimerer risikoen for oversvømmelser og overløb i kloakken. Derudover har valg af underlag betydning for energiforbruget til fremstilling og naturligvis levetiden på hele pladsen

Erfaringer fra kommunerne
En række kommuner laver systematisk miljøvurderinger af alle indstillinger til politikerne. De erfaringer kan danne grundlag for, hvordan klima kan indarbejdes i beslutningsprocessen i såvel private som offentlige virksomheder.

Dermed vil medarbejdere blive tvunget til, at forholde sig til konsekvensen af de indstillinger til beslutning de laver til ledelsen. Det betyder ikke, at der ikke ”må” tages beslutninger der har negativ påvirkning for klimaarbejdet, men blot at beslutninger med så vel positive som negative konsekvenser tages bevist.

Modellen kunne oplagt være baseret på et screeningsværktøj, der klassificerer graden af klimaorienterede konsekvenser ved beslutningen. På den baggrund udvælges de mest effektfulde områder, hvor der så skal arbejdes videre med konsekvenser og muligheder.