Klimakanon

Nogle få virksomheder er begyndt at realisere potentialet. Men de fleste er ikke rigtig kommet i gang endnu. Klimaområdet indeholder et massivt potentiale for erhvervslivet – og vel og mærket for en langt større del af erhvervslivet end de fleste øjensynligt går og tror. Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift

Flere store virksomheder såsom Novo Nordisk og Grundfos har sadlet om og gjort klima til en strategisk faktor i kernen af deres forretningsstrategi. Lavere udgifter (i lighed med hvad kommunerne kan opnå), bedre omdømme, miljøforbedringer og forventningerne om bedre salg ligger forude. Win-Win-Win-Win – så kan man vel ikke forlange det så meget bedre!

Muligheder for de fleste
Producenter af udstyr til energiproduktion kan åbenlyst sætte klima og energioptimering højt på dagsordnen – og gør det også i stigende grad. Ligeså oplagt vil jeg mene, at det er for byggeindustrien og producenterne af biler og lastbiler. Bygninger og transport står tilsammen for mere end 60 % af den danske udledning af CO2. Her går det desværre lidt langsommere med at få klima og energiforbrug prioriteret.

De fleste andre produkter og serviceydelser vil ligeledes kunne produceres og markedsføres som vare med en lav ”CO2-gæld”. I takt med at bygninger og processer energioptimeres, og de let tilgængelige tiltag med kort tilbagebetalingstid dermed er gennemført, stiger behovet for at fokusere på hvilke produkter og serviceydelser, der købes. Ligeledes vil der blive købt klimabevist ind for at undgå dårlige pressesager.

Innovation og udvikling af nye produkter og ydelser kræver ofte finansiering, så der er også forretningsmuligheder for finansieringsbranchen indenfor klimaområdet.

Holdningsmæssigt paradigmeskift
Vi har det meste af det, der skal til!

Metoderne til at opgøre energiforbruget i et livscyklusperspektiv er efterhånden ganske veludviklede og ekspertisen til at gennemføre sådanne analyser findes i Danmark (eks. 2.0 LCA Consultants, LCA-centret, FORCE Techology og COWI).

Der findes i et vist omfang standarddata for udvalgte produkter, hvilket gør det let og billigt at få lavet en LCA screening. Og der er flere data på vej.

Danmarks værtskab for klimatopmødet i slutningen af 2009 giver nærmest endeløs adgang til medieomtale og et udstillingsvindue til verden. Og hvis EU-kommissionen får sine tanker igennem om reduktionsmål for de enkelte EU-lande, så vil dem med mest brug for klimaløsninger også være dem med penge.

Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift hos danske virksomheder. Topledelsen skal reelt erkende, at der er forretningsmuligheder i miljø og klima og dermed sætte deres forretningssans og innovative evner ind på sagen.

Inspireret af min bedre halvdel har vi derhjemme i nogle år lavet nytårsforsæt for hinanden. Dvs. at vi forpligter os til at gøre en indsats for, at modparten når det fremsatte mål. Den model vil jeg nu bruge på klimaområdet, og dermed bruge den viden jeg har om klimaforandringerne og mulighederne for at reducere sit personlige udslip.

Man kan sige, at det er min version af 1-ton-mindre kampagnen (se kampagnen her). I 2008 vil jeg således arbejde for, at to familier reducerer deres udslip af drivhusgasser. Jeg har valgt mine forældre og et vennepar som forsøgsdyr.

Så jeg skal i gang med, at tydeliggøre situationens alvor og tilbyde inspiration til hvordan de kan reducere deres udslip af drivhusgasser. Så værtindegaven skal til at være elsparepære, bøger om klimaforandringer, strømspareskinner eller lignende. Mit nytårsforsæt for dem er, at de reducerer deres udslip af drivhusgasser med mindst 1 ton per person i 2008.

Jeg vil håbe, at nogle af jer læsere vil tage ideen op og gøre lidt ekstra brug af jeres viden i det kommende år overfor jeres omgangskreds. Derudover skal vi selvfølgelig også selv fortsat gøre en indsats for at reducere vores eget personlige udslip.

Godt nytår og god arbejdslyst i det nye år
 

Det ligger lige til højrebenet for en kommune at sætte fokus på klima. Og det er uanset om man synes, at klima og miljø er vigtigt eller ej. For i bund og grund handler det om to ting: 1) At minimere generne ved ændringer i vejret for byens borgere og erhverv og 2) At minimere spildet af skattekroner der bruges i relation til kommunens energiforbrug.

Det må i hvert tilfælde være svært som ansvarlig politiker at se sine vælgere i øjnene og sige:

• Det ikke er mit ansvar, at skattepengene spildes ved et unødvendigt højt energiforbrug
• Det er ikke mit ansvar, at planlægge og arbejde for at afbøde problemer for borgerne såsom oversvømmelser og adgang til rent drikkevand.

Og så kan man jo tilføje: Det er ikke mit ansvar, at bidrage til at sikre vilkår og rammer for borgerne 20, 50, 100 år ude i fremtiden.

Fra det perspektiv bør det være de færreste politikere, der helhjertet kan sige, at kommunen ikke har en rolle at spille i forhold til klima. Hvilken og hvor ambitiøs rollen skal være, afhænger meget af de rammer og vilkår den enkelte kommune står i og hvilket formål klimaarbejdet skal tjene.

Noget for enhver smag
Der er vel en 15-20 kommuner herhjemme, der sjæler mediebilledet på klimaområdet. De har flere ting til fælles:

• De er ambitiøse og går ofte efter at blive først, størst eller bedst på deres indsatsområde
• De er drevet af politisk vilje til projektet
• Initiativet er ofte mere eller mindre kommet fra toppen
• Ofte bruges klima som løftestang for en mere lokalpolitisk dagsorden såsom tiltrækning af videnintensive virksomheder, arbejdskraft, medarbejdere, branding, redefinering og fornyelse af selvforståelse, turisme, løsning af sociale problemer mv.
• De har alle sammen meget vidtgående målsætninger og gang i store projekter der går videre end hvad der er direkte lønsomt i første omgang.

Men der er også plads til, at arbejde med klima på et mere afdæmpet niveau. Et niveau hvor der er fokus på, at realisere alle de umiddelbare fordele og lønsomme projekter. Og hvor man gennemtænker og igangsætter de langsigtede initiativer, der skal sikre tilpasning til forandringerne i klimaet.

Og hvor arbejdet sættes i gang før snarere end senere – for senere bliver snart for sent!

Hvis alle kommuner gjorde det og var færdige med de umiddelbart lønsomme reduktionsprojekter inden 2015, så ville vi være kommet et stort stykke nærmere de nationale reduktionsmål. Og kommunerne ville spare mange penge!

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil vi i gennemsnit kunne hente en 30 % reduktion af varmeforbruget i bygninger (Læs rapporten her) og det samme skulle ifølge SBI gælder for elforbruget.

Og det er værd at bemærke, at besparelser er på den ofte så trængte drift/serviceramme i kommuner. Hvorimod de nødvendige investeringer overvejende kan trækkes på anlægsbudgettet. Eller lånefinansieres eller den for mange meget interessante ESCO-model (Energy Service Companies – en model hvor en virksomhed finansierer energirenoveringer mod, at få besparelserne i en årrække). Der kan tænkes mange mulige finansieringsformer, og senere vil jeg vende tilbage med et indlæg om finansieringsstrategier for klimaarbejdet.

Så et velstruktureret arbejde med klimaområdet kan minimere de negative påvirkninger for byens borgere og erhvervsliv, som klimaændringerne giver. Og samtidig udnytte de muligheder for økonomiske gevinster og renovering af institutioner, skoler mv. som et fokus på klima kan give. Strategien skal selvfølgelig samle og bygge videre på, de mange initiativer kommunen allerede har i gang omkring energieffektiviseringer og håndtering af regn- og kloakvand mv.

Det skal være de første ord på denne blog om klimaforandringer. Og på mange måder indeholder det essensen af, hvordan jeg mener, at arbejdet med klima bør gribes an. Der skal sættes fokus på det væld af muligheder og økonomiske fordele, der kan opstå, når der arbejdes helhedsorienteret med klima.

Mulighederne kommer i mange udformninger og har forskellig karakter alt efter, om det handler om, at reducere udslippet af drivhusgasser eller tilpasse sig til de forandringer, vi står overfor.

I forhold til reduktion i udslippet af drivhusgasser kan det fx være:

• Direkte økonomiske gevinster som følge af lavere energiforbrug
• Bedre arbejdsmiljø og dermed højere produktivitet som følge af bedre indeklima i energirenoverede bygninger
• Mere effektive og mindre ressourcekrævende arbejdsgange
• Konkurrencefordele med innovative og mere klimavenlige produkter
• En styrket corporate social responsibility profil

Men også arbejdet med tilpasning til ændringer i klimaet indeholder en del muligheder – om end af en anden karakter. Det kan fx være:

• Forbedret planlægningshorisont på dyre investeringer og dermed muligheden for at optimere på investeringerne
• Muligheder for at skabe spændende landskaber i forandring ved brug af regnvand til at skabe åer og søer
• Reducere forsikringsudgifter som følge af fremtidssikret byggeri (sikre at byggerier kan tåle kraftigere storme, har ordentlig gennemtænkt vandaflednings- og vandhåndteringssystemer mv.)

Brug for en samlet strategi
Det er et sammensat problem med en relativ høj grad af kompleksitet. For ikke at miste overblikket og for at kunne gennemføre de mest effektfulde projekter først er der brug for en samlet strategi for arbejdet med klimaområdet.

Det kan gøres på mange måder og på flere niveauer. Jeg vender tilbage med et indlæg om klimastrategier, men kan godt afsløre, at jeg mener mål, organisering, finansiering og en årlig cyklus er centrale elementer i en god strategi.