Klimakanon

Jeg tager hatten af for Storbritanniens regering, der er ved at udforme verdens strengeste og mest ambitiøse krav i forhold til CO2-udledninger fra huse. Et godt eksempel på at krav bliver en til en vision, som alle relevante parter kan samles om at opfylde.

Det er historien om at ville sætte en mand på månen bare i mindre målestok. Men udmeldingen fra briterne er lavet af det rigtige stof – det der for alvor sætter gang i innovation og udvikling.

I dagens udgave af Ingeniørens netavis kan man læse følgende:

” Boligminister Caroline Flint er ifølge flere britiske medier på vej med nye regler, som vil gøre det helt forbudt for nye bygninger opført efter 2016 at udlede så meget som et enkelt gram CO2.

Dermed stiller briterne ikke blot krav om, at de nye huse skal isoleres væsentligt bedre end den eksisterende bygningsmasse. De er også tvunget til at have deres egen energiforsyning fra vedvarende kilder. De gør kravene til de skrappeste i verden.”

Det er da til at forstå. Det er ikke i dag muligt at leve op til kravet, hvilket briterne også selv godt er klar over. Men det er ikke udenfor rækkevidde, hvis der virkelig er interesse og opbakning til at nå målet. Det viser et citat sidst i artiklen også.

”Direktør Dan Labbad fra Lend Lease Europe, der ifølge Independent er en af de største developere i verden, kalder regeringens mål for »udfordrende uden at være urimelige«.”

Industrien er med
Interessant nok bakker industrien ifølge artiklen initiativet op. I mine øje er det heller ikke så mærkeligt. Uanset om de når målet eller ”kun” kommer tæt på, så er der udsigt til salg af know-how og konkrete projekter for svimlende beløb for de virksomheder, der kan levere sådan en vare.

Tænk hvis den danske regering kom ud med et krav eller en vision i den klasse og bakkede det op med de relevante midler og initiativer. Det ville åbne for innovation og forretningsudvikling i den helt store stil.

Hvordan mon den danske industri ville reagere på sådan et udspil?

Der er grundlæggende to sider at justere på, når udledningen af drivhusgasser skal ned. Enten skal der bruges mindre energi, eller også skal energiproduktionen i mindre grad påvirke klimaet. For langt de fleste vil der være et stort potentiale i reduktion af energiforbruget. Samtidig minimerer det konsekvenserne af svingende energipriser.

Debatten om udvikling af alternativer til fossile energiproduktion fylder en del iblandt politikere, forskere og i medierne. Og med rette; for på den lange bane er det helt afgørende, at der udvikles alternativer der reelt kan leve op til den efterspørgsel efter energi, verden har.

Jeg har igennem noget tid ment, at der er en tendens til at undervurdere potentialet i at reducere forbruget af energi. Børsen bringer i dag en artikel om en ny rapport der bekræfter dette. I artiklen hedder det:
”Der er mulighed for at nå halvdelen af de CO2-reduktioner, FN anbefaler, uden økonomiske omkostninger. En ny rapport fra McKinsey Global Institute beskriver hvordan.” og videre ”Midlet til dette mål er en realisering af de simpleste, billigste og mest rentable energibesparelser.”

Det er vigtigt, at sådan et budskab kommer ud. Særligt fordi besparelserne er en kontant og god måde for såvel virksomheder som kommuner at komme i gang på. Det er konkret og lokalt samt relativt nemt at gå til. Dermed egner det sig godt til at få nogle erfaringer med klimaarbejdet inden, man eventuelt kaster sig ud i mere avancerede projekter. Derudover lægger det grundstenene til at begynde at indarbejde klima i kommunikations- og marketingsarbejdet og dermed høste frugten af arbejdet.

IPR-modellen
Der er mange måder at starte på. Jeg har udviklet en lille overordnet model for Identifikation af Potentiale for Reduktion (IPR-modellen) som jeg bruger i mit arbejde med klima via mit firma Steinhausen!. Det gælder om at eftersøge potentiale i nogle steps.

1. Bygningsmassen
2. Transport
3. Spildevandssystemer (for kommuner)
4. Valg/indkøb af råvare (afhængigt af produktportefølgen)
5. Procesoptimering

Via målrettet arbejde med denne model kan der i langt de fleste tilfælde identificeres en lang række mulige indsatsområder. Derefter kan de mest effektfulde og økonomisk interessante gennemføres.