Klimakanon

Money makes the world go around siger man. Og det er jo ikke helt forkert, og derfor sidder finanssektoren med store muligheder for at påvirker omstillingen af samfundet, så det udleder væsentligt færre drivhusgasser.

Og for sektoren som et hele er der samtidig gode forretningsmuligheder i det. Der er dels muligheder for at styre og minimere risikoen ved udlån af penge eksempelvis til boliger. Tænk blot på hvad et stigende antal episoder med ekstrem regn vil betyder for mængden af skader og den samlede værdi af boliger i lavtliggende områder.

Mindst ligeså interessant er de potentialer, der ligger i salg af grønne finansprodukter, hjemtagning af gevinster på investeringer i miljøvenlige virksomheder og teknologier samt handel med CO2-kvoter. Dertil kommer de muligheder, der er for at styrke den enkelte virksomheds image i befolkningen. Jeg tror, at mange banker og realkreditinstitutter gerne vil have lidt goodwill at trække på, når de år efter år skal fremlægge regnskaber med kæmpe overskud overfor deres kunder.

Herhjemme er det mest den Danske Bank, der er kommet i gang indtil nu. Men internationalt set er der mange eksempler på finansvirksomheder, der rykker på dette område. Der er brug for at gennemtænke forretningsmulighederne og integrere klima som et område i kerneforretningen. Det betyder ikke, at hver enkelt finansvirksomhed skal minde om Merkurbank, men blot at alle skal forholde sig til udviklingen og udvikle en streng i produktporteføljen.

Derudover kan og bør de enkelte virksomheder arbejde med at reducere deres eget energiforbrug, og hente de gevinster der ligger heri. Samtidig vil det styrke virksomhedens image overfor såvel nuværende som kommende kunder og medarbejdere.

—————-

Du har mulighed for, at få tilsendt en mail når der kommer nye indlæg på siden.

Du tilmelder dig servicen her

Transport koster næsten igen penge i dag, og vi kan få kulinariske oplevelser og produkter fra hele verden til konkurrencedygtige priser. Desværre betyder det også, at alle vare transporteres væsentlig længere. Vores indkøb bidrager derfor mere og mere til de globale klimaforandringer. Men hvis vi vil, kan vi hver især minimere problemet.

I går fik jeg en sms, der opfordrede til ikke at købe påskelam fra Australien, da de skamferer deres dyr. En sympatisk opfordring vil jeg umiddelbart mene men også et dugfrisk eksempel på mønstrene i fødevareproduktionen i dag.

Jeg mener, at vi må spørge os selv om det snedige i at transportere eksempelvis lammekød halvvejs rundt om jorden, når nu der findes masser af lam i Danmark og andre steder i Europa.

Er den i zonen?
For at få gøre det lidt lettere at købe ind privat har jeg udviklet en lille model, som vi handler ind efter på hjemmefronten. Problemet er ofte, at man i købssituationen skal stå og afveje, om en vare er produceret for langt væk eller ej. Og dertil kommer det klassiske problem – hvad er bedst danske pesticidprodukter eller udenlandske økologiske?

Vi køber i vidt omfang økologisk, men giver det mening at købe økologiske æbler fra Argentina – ikke rigtigt!

Derfor delte jeg verden i tre zoner.

1. Danmark
2. EU og resten af Skandinavien
3. Resten af verden

Vi minimerer i stort omfang indkøb fra zone 3. Det er kun produkter, vi meget gerne vil have og som ikke produceres i zone 1 eller 2. Det er eksempelvis kaffe og bananer, der så til gengæld i videst muligt omfang skal være økologiske og fair trade. Mens produkter som frugt, grønt, kød og vin der også laves i zone 1 og 2 ikke skal ned i kurven. Det skal sige, at vi have et ”gravide har vetoret” princip, hvilket nok er bedst for alle:-)

Zone 1 og 2 er de acceptable zoner med en klar prioritering af zone 1. Derudover kommer at produkterne helst skal være økologiske. Det betyder også, at en økologisk zone 2 agurk slår en pesticidagurk fra zone 1. Tilsvarende gælder ikke fra zone 3 til 2

Det lyder måske omstændigt, men hvis du er en af den slags forbrugere, der overvejer hvad der puttes i kurven, så kan du sikkert også nikke genkendende til nogle af overvejelser. Og når jeg står i supermarkedet på vej hjem sammen med børnene, så skal det bare være nemt. Så er klare regler vejen frem.

Det betyder selvfølgelig, at der er nogle ting vi ikke længere køber. Og at vi bliver nød til at lære at spise mere årstidsbevist. Det kan nogle gange være en udfordring, men den prøver vi så at arbejde med.

Jeg er godt klar over, at på nogle kvotebelagte fødevare er det nærmest umuligt at gøre noget, men om ikke andet kan jeg sige, at jeg ikke ønsker at bidrage til problemet. Og det er rart!

—————-

Du har mulighed for, at få tilsendt en mail når der kommer nye indlæg på siden.

Du tilmelder dig servicen her

Inspireret af min bedre halvdel har vi derhjemme i nogle år lavet nytårsforsæt for hinanden. Dvs. at vi forpligter os til at gøre en indsats for, at modparten når det fremsatte mål. Den model vil jeg nu bruge på klimaområdet, og dermed bruge den viden jeg har om klimaforandringerne og mulighederne for at reducere sit personlige udslip.

Man kan sige, at det er min version af 1-ton-mindre kampagnen (se kampagnen her). I 2008 vil jeg således arbejde for, at to familier reducerer deres udslip af drivhusgasser. Jeg har valgt mine forældre og et vennepar som forsøgsdyr.

Så jeg skal i gang med, at tydeliggøre situationens alvor og tilbyde inspiration til hvordan de kan reducere deres udslip af drivhusgasser. Så værtindegaven skal til at være elsparepære, bøger om klimaforandringer, strømspareskinner eller lignende. Mit nytårsforsæt for dem er, at de reducerer deres udslip af drivhusgasser med mindst 1 ton per person i 2008.

Jeg vil håbe, at nogle af jer læsere vil tage ideen op og gøre lidt ekstra brug af jeres viden i det kommende år overfor jeres omgangskreds. Derudover skal vi selvfølgelig også selv fortsat gøre en indsats for at reducere vores eget personlige udslip.

Godt nytår og god arbejdslyst i det nye år