Klimakanon

For kort tid siden besluttede regeringen, at de 1000 største danske virksomheder skal til at afrapportere deres CSR-initiativer som en del af ledelsesberetningen. Det er et interessant initiativ, der kan være med til at fange topledelsen opmærksomhed på CSR. Og en væsentlig del af CSR i dag, er klima!

Dermed er vejen banet for, at topledelsen aktivt skal forholde sig til virksomhedens sociale ansvar og klimaindsats. Mit håb er, at det kan sætte gang i CSR og klimaarbejde hos de store virksomheder som ikke for alvor er kommet i gang endnu.

Det vil være helt oplagt at lægge den kommende ISO-standard om social ansvarlighed (ISO-26000) som fundament for hele CSR indsatsen. Men skal det blive rigtig interessant for virksomhederne, så skal CSR og klima også behandles som det forretningspotentiale det er. Jeg tror, at de virksomheder der formår at have en aktive CSR og klimastrategi, der integrerer og styrker virksomhedens kerneforretning vil blive morgendagens vindere.

Men at skabe gode resultater omkring social ansvarlighed og klima – såvel fra et CSR som forretningsperspektiv – kræver nye typer af partnerskaber og arbejdsformer. Det bliver ikke nemt at omstille virksomhederne til denne virkelighed. Men de flest af de interessante løsninger omkring CSR og klima kommer i dag ud af partnerskaber på tværs af organisationer og værdier.

Det er nødvendigt fordi problemstillingerne er så komplekse og påvirker mange dele af samfundet. De gode løsninger kræver derfor viden og indsigt fra mange vinkler, hvilket det selvsagt er svært at have i en og samme virksomhed.
Som eksempel på nye partnerskaber kan nævnes WWF og herhjemme Danmarks Naturfredningsforening, der går sammen med virksomheder og kommuner. Men også virksomheder der normalt ikke arbejder sammen begynder at gå sammen og skabe resultater (eks. DONG Energy og Nissan i Shai Agassi’s Project Better Place om elbiler). Endnu er det på spæde stadier, men det viser vejen frem.

Netop derfor er jeg også i gang med et udviklingsprojekt sammen med nogle partnere, med det formål at kunne tilbyde helhedsorienteret rådgivning om såvel fundament for CSR og klimaarbejde som forretningsmæssig udvikling på de to områder. Det bliver spændende at bidrage til at skabe resultater her også.

Klimaarbejdet er en ledelsesmæssig udfordring, kunne man læse i Berlingske Tidende Business forleden. Jeg er helt enig, men vil supplere med at sige, at det ledelsesmæssige engagement er afgørende for virkelig at få succes med klimaarbejdet.

Hvis klimaarbejdet for alvor skal bære frugt, skal det integreres i kerneområdet af forretningen – og det gælder hvad enten, det er en traditionel eller en offentlig virksomhed. Det betyder ikke, at virksomheden skal konverteres til at være 100 % grøn, men at klima skal indtænkes strategisk i kerneforretningen for at kunne komme ud i de rette mængder på de rette tidspunkter.

Det er der også flere og flere virksomhedsledere for indser. Arla, Novo Nordisk, Den Danske Bank, Grundfoss og Københavns Lufthavn er eksempler på virksomheder, hvor klima er blevet et anlæggende for topledelsen.

Risikostyring og forretning
De to ord mener jeg er hovedårsagen til, at ledere ser et behov for at beskæftige sig med klima. På den ene side handler det om at mindske risikoen for dårlig omtale og for at blive valgt fra i forhold til mere klimabevidste konkurrenter. Og nok så vigtigt i øjeblikket så handler det også om, at mindske risikoen for at blive valgt fra af kommende medarbejdere på grund for dårlig performance på et område, der har stor bevågenhed i disse år.

På den anden side handler det om at skabe forretninger og fortjenester. Klima kan blive en driver til forretning på linje med andre CSR (corperate social responsibility) temaer, der bidrager til et godt omdømme. Det kan også blive en driver ved, at skabe forbedrede produkter eller helt nye produkter der i højere grad matcher forbrugernes interesse/krav om produkter, der i brugsfasen (men også produktion og bortskaffelse) bruger mindre energi.

Derudover er der som skrevet før mange penge at spare ved at reducere og optimere energiforbruget. For en virksomhed som Arla må det være en væsentlig faktor i deres klimaarbejde. De har som mål at sænke udledningen af CO2 med 25 % via energieffektiviseringer. Som landets 5. største forbruger af energi vil det være noget, der virkelig kan se på bundlinjen.

Hvad enten det drejer sig om risikostyring eller forretningsudvikling, så er det så ”tunge” områder, at det i udpræget grad er tilknyttet de øvre ledelseslag i organisationen. Derfor bør flere virksomheder (offentlige som private) sætte klima på dagsordenen på topledelsesniveau.

I slutningen af sidste uge var jeg til konferencen ”Energi og Miljø 08”. Jeg noterede mig hvilket ordvalg, alle de indledende oplægsholdere brugte. Tre ud af fire var overvejende negative i beskrivelsen af de udfordringer, der ligger forude. Og med meget lidt fokus på mulighederne! Hvad mon sælger bedst i længden?

Som faste læsere af denne blog ved, så lægger jeg stor vægt på at søge efter muligheder og forfølge dem i arbejdet med klimaområdet. Uanset om der er fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser, eller tilpasse os til de forandringer der ligger forude.

Gennem mit job som konsulent og diskussioner med medarbejdere i snart sagt alle typer organisationer kan jeg se, at denne tilgang virker appellerende. Særligt blandt beslutningstagere vækker det interesse at afhjælpe et problem og skabe fordele på samme tid.

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har brugt energi på at tænke i de baner. Men jeg syntes, at der er behov for at huske at fortælle om ”forsiden af medaljen” også. Og særligt på konferencer mv. hvor nye ideer og samarbejde opstår. For de skulle jo gerne også have de positive elementer i sig.

Måske jeg burde forsøge at komme på talerlisten med den positive historie om klima?

P.S. Temaet var energieffektiviseringer og bortset fra det med de negative linier i de overordnede indlæg, så var der mange interessante bidrag og mennesker.

Jeg tager hatten af for Storbritanniens regering, der er ved at udforme verdens strengeste og mest ambitiøse krav i forhold til CO2-udledninger fra huse. Et godt eksempel på at krav bliver en til en vision, som alle relevante parter kan samles om at opfylde.

Det er historien om at ville sætte en mand på månen bare i mindre målestok. Men udmeldingen fra briterne er lavet af det rigtige stof – det der for alvor sætter gang i innovation og udvikling.

I dagens udgave af Ingeniørens netavis kan man læse følgende:

” Boligminister Caroline Flint er ifølge flere britiske medier på vej med nye regler, som vil gøre det helt forbudt for nye bygninger opført efter 2016 at udlede så meget som et enkelt gram CO2.

Dermed stiller briterne ikke blot krav om, at de nye huse skal isoleres væsentligt bedre end den eksisterende bygningsmasse. De er også tvunget til at have deres egen energiforsyning fra vedvarende kilder. De gør kravene til de skrappeste i verden.”

Det er da til at forstå. Det er ikke i dag muligt at leve op til kravet, hvilket briterne også selv godt er klar over. Men det er ikke udenfor rækkevidde, hvis der virkelig er interesse og opbakning til at nå målet. Det viser et citat sidst i artiklen også.

”Direktør Dan Labbad fra Lend Lease Europe, der ifølge Independent er en af de største developere i verden, kalder regeringens mål for »udfordrende uden at være urimelige«.”

Industrien er med
Interessant nok bakker industrien ifølge artiklen initiativet op. I mine øje er det heller ikke så mærkeligt. Uanset om de når målet eller ”kun” kommer tæt på, så er der udsigt til salg af know-how og konkrete projekter for svimlende beløb for de virksomheder, der kan levere sådan en vare.

Tænk hvis den danske regering kom ud med et krav eller en vision i den klasse og bakkede det op med de relevante midler og initiativer. Det ville åbne for innovation og forretningsudvikling i den helt store stil.

Hvordan mon den danske industri ville reagere på sådan et udspil?

De fleste beslutninger har indvirkning på forbruget af energi, eller hvordan vi er gearet til fremtidige ændringer i klimaet. Derfor bør klima tænkes ind i alle beslutninger, ligesom det er tilfældet med økonomi. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter alle muligheder og samtidig være bevist om konsekvenserne af vores beslutninger.

Om det er køb af vare/serviceydelser, reparationer, udbygning af produktsortiment/serviceområde eller sågar indskrænkninger i forretningen, så har det indvirkning på forbruget af energi og i nogle tilfældet også mulighederne for tilpasning til klimaforandringerne.

Betragtninger om energiforbruget skal dække både produktion, forbrug og bortskaffelse. Her kan totaløkonomiske betragtninger være et værktøj til at hjælpe beslutningstagerne et stykke af vejen. Ideelt set ville beslutningen hvile på livscyklusanalyser, men blot det at tænke i de tre overordnede livscyklusfaser hjælper.

Eksempelvis kan en beslutning om at udvide en parkeringsplads ikke umiddelbart syntes at have nogen klimavinkel. Men når der alligevel graves og anlægges, så kan dræn og afløb med fordel fremtidssikres i forhold til stigende mængder nedbør. Og måske det på længere sigt vil være en god investering, at styrke afvandingen af hele området når man nu er i gang. Det minimerer risikoen for oversvømmelser og overløb i kloakken. Derudover har valg af underlag betydning for energiforbruget til fremstilling og naturligvis levetiden på hele pladsen

Erfaringer fra kommunerne
En række kommuner laver systematisk miljøvurderinger af alle indstillinger til politikerne. De erfaringer kan danne grundlag for, hvordan klima kan indarbejdes i beslutningsprocessen i såvel private som offentlige virksomheder.

Dermed vil medarbejdere blive tvunget til, at forholde sig til konsekvensen af de indstillinger til beslutning de laver til ledelsen. Det betyder ikke, at der ikke ”må” tages beslutninger der har negativ påvirkning for klimaarbejdet, men blot at beslutninger med så vel positive som negative konsekvenser tages bevist.

Modellen kunne oplagt være baseret på et screeningsværktøj, der klassificerer graden af klimaorienterede konsekvenser ved beslutningen. På den baggrund udvælges de mest effektfulde områder, hvor der så skal arbejdes videre med konsekvenser og muligheder.

Nogle få virksomheder er begyndt at realisere potentialet. Men de fleste er ikke rigtig kommet i gang endnu. Klimaområdet indeholder et massivt potentiale for erhvervslivet – og vel og mærket for en langt større del af erhvervslivet end de fleste øjensynligt går og tror. Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift

Flere store virksomheder såsom Novo Nordisk og Grundfos har sadlet om og gjort klima til en strategisk faktor i kernen af deres forretningsstrategi. Lavere udgifter (i lighed med hvad kommunerne kan opnå), bedre omdømme, miljøforbedringer og forventningerne om bedre salg ligger forude. Win-Win-Win-Win – så kan man vel ikke forlange det så meget bedre!

Muligheder for de fleste
Producenter af udstyr til energiproduktion kan åbenlyst sætte klima og energioptimering højt på dagsordnen – og gør det også i stigende grad. Ligeså oplagt vil jeg mene, at det er for byggeindustrien og producenterne af biler og lastbiler. Bygninger og transport står tilsammen for mere end 60 % af den danske udledning af CO2. Her går det desværre lidt langsommere med at få klima og energiforbrug prioriteret.

De fleste andre produkter og serviceydelser vil ligeledes kunne produceres og markedsføres som vare med en lav ”CO2-gæld”. I takt med at bygninger og processer energioptimeres, og de let tilgængelige tiltag med kort tilbagebetalingstid dermed er gennemført, stiger behovet for at fokusere på hvilke produkter og serviceydelser, der købes. Ligeledes vil der blive købt klimabevist ind for at undgå dårlige pressesager.

Innovation og udvikling af nye produkter og ydelser kræver ofte finansiering, så der er også forretningsmuligheder for finansieringsbranchen indenfor klimaområdet.

Holdningsmæssigt paradigmeskift
Vi har det meste af det, der skal til!

Metoderne til at opgøre energiforbruget i et livscyklusperspektiv er efterhånden ganske veludviklede og ekspertisen til at gennemføre sådanne analyser findes i Danmark (eks. 2.0 LCA Consultants, LCA-centret, FORCE Techology og COWI).

Der findes i et vist omfang standarddata for udvalgte produkter, hvilket gør det let og billigt at få lavet en LCA screening. Og der er flere data på vej.

Danmarks værtskab for klimatopmødet i slutningen af 2009 giver nærmest endeløs adgang til medieomtale og et udstillingsvindue til verden. Og hvis EU-kommissionen får sine tanker igennem om reduktionsmål for de enkelte EU-lande, så vil dem med mest brug for klimaløsninger også være dem med penge.

Men der er brug for et holdningsmæssigt paradigmeskift hos danske virksomheder. Topledelsen skal reelt erkende, at der er forretningsmuligheder i miljø og klima og dermed sætte deres forretningssans og innovative evner ind på sagen.

Inspireret af min bedre halvdel har vi derhjemme i nogle år lavet nytårsforsæt for hinanden. Dvs. at vi forpligter os til at gøre en indsats for, at modparten når det fremsatte mål. Den model vil jeg nu bruge på klimaområdet, og dermed bruge den viden jeg har om klimaforandringerne og mulighederne for at reducere sit personlige udslip.

Man kan sige, at det er min version af 1-ton-mindre kampagnen (se kampagnen her). I 2008 vil jeg således arbejde for, at to familier reducerer deres udslip af drivhusgasser. Jeg har valgt mine forældre og et vennepar som forsøgsdyr.

Så jeg skal i gang med, at tydeliggøre situationens alvor og tilbyde inspiration til hvordan de kan reducere deres udslip af drivhusgasser. Så værtindegaven skal til at være elsparepære, bøger om klimaforandringer, strømspareskinner eller lignende. Mit nytårsforsæt for dem er, at de reducerer deres udslip af drivhusgasser med mindst 1 ton per person i 2008.

Jeg vil håbe, at nogle af jer læsere vil tage ideen op og gøre lidt ekstra brug af jeres viden i det kommende år overfor jeres omgangskreds. Derudover skal vi selvfølgelig også selv fortsat gøre en indsats for at reducere vores eget personlige udslip.

Godt nytår og god arbejdslyst i det nye år
 

Det skal være de første ord på denne blog om klimaforandringer. Og på mange måder indeholder det essensen af, hvordan jeg mener, at arbejdet med klima bør gribes an. Der skal sættes fokus på det væld af muligheder og økonomiske fordele, der kan opstå, når der arbejdes helhedsorienteret med klima.

Mulighederne kommer i mange udformninger og har forskellig karakter alt efter, om det handler om, at reducere udslippet af drivhusgasser eller tilpasse sig til de forandringer, vi står overfor.

I forhold til reduktion i udslippet af drivhusgasser kan det fx være:

• Direkte økonomiske gevinster som følge af lavere energiforbrug
• Bedre arbejdsmiljø og dermed højere produktivitet som følge af bedre indeklima i energirenoverede bygninger
• Mere effektive og mindre ressourcekrævende arbejdsgange
• Konkurrencefordele med innovative og mere klimavenlige produkter
• En styrket corporate social responsibility profil

Men også arbejdet med tilpasning til ændringer i klimaet indeholder en del muligheder – om end af en anden karakter. Det kan fx være:

• Forbedret planlægningshorisont på dyre investeringer og dermed muligheden for at optimere på investeringerne
• Muligheder for at skabe spændende landskaber i forandring ved brug af regnvand til at skabe åer og søer
• Reducere forsikringsudgifter som følge af fremtidssikret byggeri (sikre at byggerier kan tåle kraftigere storme, har ordentlig gennemtænkt vandaflednings- og vandhåndteringssystemer mv.)

Brug for en samlet strategi
Det er et sammensat problem med en relativ høj grad af kompleksitet. For ikke at miste overblikket og for at kunne gennemføre de mest effektfulde projekter først er der brug for en samlet strategi for arbejdet med klimaområdet.

Det kan gøres på mange måder og på flere niveauer. Jeg vender tilbage med et indlæg om klimastrategier, men kan godt afsløre, at jeg mener mål, organisering, finansiering og en årlig cyklus er centrale elementer i en god strategi.