Klimakanon

Der er grundlæggende to sider at justere på, når udledningen af drivhusgasser skal ned. Enten skal der bruges mindre energi, eller også skal energiproduktionen i mindre grad påvirke klimaet. For langt de fleste vil der være et stort potentiale i reduktion af energiforbruget. Samtidig minimerer det konsekvenserne af svingende energipriser.

Debatten om udvikling af alternativer til fossile energiproduktion fylder en del iblandt politikere, forskere og i medierne. Og med rette; for på den lange bane er det helt afgørende, at der udvikles alternativer der reelt kan leve op til den efterspørgsel efter energi, verden har.

Jeg har igennem noget tid ment, at der er en tendens til at undervurdere potentialet i at reducere forbruget af energi. Børsen bringer i dag en artikel om en ny rapport der bekræfter dette. I artiklen hedder det:
”Der er mulighed for at nå halvdelen af de CO2-reduktioner, FN anbefaler, uden økonomiske omkostninger. En ny rapport fra McKinsey Global Institute beskriver hvordan.” og videre ”Midlet til dette mål er en realisering af de simpleste, billigste og mest rentable energibesparelser.”

Det er vigtigt, at sådan et budskab kommer ud. Særligt fordi besparelserne er en kontant og god måde for såvel virksomheder som kommuner at komme i gang på. Det er konkret og lokalt samt relativt nemt at gå til. Dermed egner det sig godt til at få nogle erfaringer med klimaarbejdet inden, man eventuelt kaster sig ud i mere avancerede projekter. Derudover lægger det grundstenene til at begynde at indarbejde klima i kommunikations- og marketingsarbejdet og dermed høste frugten af arbejdet.

IPR-modellen
Der er mange måder at starte på. Jeg har udviklet en lille overordnet model for Identifikation af Potentiale for Reduktion (IPR-modellen) som jeg bruger i mit arbejde med klima via mit firma Steinhausen!. Det gælder om at eftersøge potentiale i nogle steps.

1. Bygningsmassen
2. Transport
3. Spildevandssystemer (for kommuner)
4. Valg/indkøb af råvare (afhængigt af produktportefølgen)
5. Procesoptimering

Via målrettet arbejde med denne model kan der i langt de fleste tilfælde identificeres en lang række mulige indsatsområder. Derefter kan de mest effektfulde og økonomisk interessante gennemføres.

Det skal være de første ord på denne blog om klimaforandringer. Og på mange måder indeholder det essensen af, hvordan jeg mener, at arbejdet med klima bør gribes an. Der skal sættes fokus på det væld af muligheder og økonomiske fordele, der kan opstå, når der arbejdes helhedsorienteret med klima.

Mulighederne kommer i mange udformninger og har forskellig karakter alt efter, om det handler om, at reducere udslippet af drivhusgasser eller tilpasse sig til de forandringer, vi står overfor.

I forhold til reduktion i udslippet af drivhusgasser kan det fx være:

• Direkte økonomiske gevinster som følge af lavere energiforbrug
• Bedre arbejdsmiljø og dermed højere produktivitet som følge af bedre indeklima i energirenoverede bygninger
• Mere effektive og mindre ressourcekrævende arbejdsgange
• Konkurrencefordele med innovative og mere klimavenlige produkter
• En styrket corporate social responsibility profil

Men også arbejdet med tilpasning til ændringer i klimaet indeholder en del muligheder – om end af en anden karakter. Det kan fx være:

• Forbedret planlægningshorisont på dyre investeringer og dermed muligheden for at optimere på investeringerne
• Muligheder for at skabe spændende landskaber i forandring ved brug af regnvand til at skabe åer og søer
• Reducere forsikringsudgifter som følge af fremtidssikret byggeri (sikre at byggerier kan tåle kraftigere storme, har ordentlig gennemtænkt vandaflednings- og vandhåndteringssystemer mv.)

Brug for en samlet strategi
Det er et sammensat problem med en relativ høj grad af kompleksitet. For ikke at miste overblikket og for at kunne gennemføre de mest effektfulde projekter først er der brug for en samlet strategi for arbejdet med klimaområdet.

Det kan gøres på mange måder og på flere niveauer. Jeg vender tilbage med et indlæg om klimastrategier, men kan godt afsløre, at jeg mener mål, organisering, finansiering og en årlig cyklus er centrale elementer i en god strategi.