Klimakanon

De fleste beslutninger har indvirkning på forbruget af energi, eller hvordan vi er gearet til fremtidige ændringer i klimaet. Derfor bør klima tænkes ind i alle beslutninger, ligesom det er tilfældet med økonomi. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter alle muligheder og samtidig være bevist om konsekvenserne af vores beslutninger.

Om det er køb af vare/serviceydelser, reparationer, udbygning af produktsortiment/serviceområde eller sågar indskrænkninger i forretningen, så har det indvirkning på forbruget af energi og i nogle tilfældet også mulighederne for tilpasning til klimaforandringerne.

Betragtninger om energiforbruget skal dække både produktion, forbrug og bortskaffelse. Her kan totaløkonomiske betragtninger være et værktøj til at hjælpe beslutningstagerne et stykke af vejen. Ideelt set ville beslutningen hvile på livscyklusanalyser, men blot det at tænke i de tre overordnede livscyklusfaser hjælper.

Eksempelvis kan en beslutning om at udvide en parkeringsplads ikke umiddelbart syntes at have nogen klimavinkel. Men når der alligevel graves og anlægges, så kan dræn og afløb med fordel fremtidssikres i forhold til stigende mængder nedbør. Og måske det på længere sigt vil være en god investering, at styrke afvandingen af hele området når man nu er i gang. Det minimerer risikoen for oversvømmelser og overløb i kloakken. Derudover har valg af underlag betydning for energiforbruget til fremstilling og naturligvis levetiden på hele pladsen

Erfaringer fra kommunerne
En række kommuner laver systematisk miljøvurderinger af alle indstillinger til politikerne. De erfaringer kan danne grundlag for, hvordan klima kan indarbejdes i beslutningsprocessen i såvel private som offentlige virksomheder.

Dermed vil medarbejdere blive tvunget til, at forholde sig til konsekvensen af de indstillinger til beslutning de laver til ledelsen. Det betyder ikke, at der ikke ”må” tages beslutninger der har negativ påvirkning for klimaarbejdet, men blot at beslutninger med så vel positive som negative konsekvenser tages bevist.

Modellen kunne oplagt være baseret på et screeningsværktøj, der klassificerer graden af klimaorienterede konsekvenser ved beslutningen. På den baggrund udvælges de mest effektfulde områder, hvor der så skal arbejdes videre med konsekvenser og muligheder.