Klimakanon

I slutningen af sidste uge var jeg til konferencen ”Energi og Miljø 08”. Jeg noterede mig hvilket ordvalg, alle de indledende oplægsholdere brugte. Tre ud af fire var overvejende negative i beskrivelsen af de udfordringer, der ligger forude. Og med meget lidt fokus på mulighederne! Hvad mon sælger bedst i længden?

Som faste læsere af denne blog ved, så lægger jeg stor vægt på at søge efter muligheder og forfølge dem i arbejdet med klimaområdet. Uanset om der er fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser, eller tilpasse os til de forandringer der ligger forude.

Gennem mit job som konsulent og diskussioner med medarbejdere i snart sagt alle typer organisationer kan jeg se, at denne tilgang virker appellerende. Særligt blandt beslutningstagere vækker det interesse at afhjælpe et problem og skabe fordele på samme tid.

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har brugt energi på at tænke i de baner. Men jeg syntes, at der er behov for at huske at fortælle om ”forsiden af medaljen” også. Og særligt på konferencer mv. hvor nye ideer og samarbejde opstår. For de skulle jo gerne også have de positive elementer i sig.

Måske jeg burde forsøge at komme på talerlisten med den positive historie om klima?

P.S. Temaet var energieffektiviseringer og bortset fra det med de negative linier i de overordnede indlæg, så var der mange interessante bidrag og mennesker.

Det skal være de første ord på denne blog om klimaforandringer. Og på mange måder indeholder det essensen af, hvordan jeg mener, at arbejdet med klima bør gribes an. Der skal sættes fokus på det væld af muligheder og økonomiske fordele, der kan opstå, når der arbejdes helhedsorienteret med klima.

Mulighederne kommer i mange udformninger og har forskellig karakter alt efter, om det handler om, at reducere udslippet af drivhusgasser eller tilpasse sig til de forandringer, vi står overfor.

I forhold til reduktion i udslippet af drivhusgasser kan det fx være:

• Direkte økonomiske gevinster som følge af lavere energiforbrug
• Bedre arbejdsmiljø og dermed højere produktivitet som følge af bedre indeklima i energirenoverede bygninger
• Mere effektive og mindre ressourcekrævende arbejdsgange
• Konkurrencefordele med innovative og mere klimavenlige produkter
• En styrket corporate social responsibility profil

Men også arbejdet med tilpasning til ændringer i klimaet indeholder en del muligheder – om end af en anden karakter. Det kan fx være:

• Forbedret planlægningshorisont på dyre investeringer og dermed muligheden for at optimere på investeringerne
• Muligheder for at skabe spændende landskaber i forandring ved brug af regnvand til at skabe åer og søer
• Reducere forsikringsudgifter som følge af fremtidssikret byggeri (sikre at byggerier kan tåle kraftigere storme, har ordentlig gennemtænkt vandaflednings- og vandhåndteringssystemer mv.)

Brug for en samlet strategi
Det er et sammensat problem med en relativ høj grad af kompleksitet. For ikke at miste overblikket og for at kunne gennemføre de mest effektfulde projekter først er der brug for en samlet strategi for arbejdet med klimaområdet.

Det kan gøres på mange måder og på flere niveauer. Jeg vender tilbage med et indlæg om klimastrategier, men kan godt afsløre, at jeg mener mål, organisering, finansiering og en årlig cyklus er centrale elementer i en god strategi.